KBK er værter ved Kredsmesterskaberne for ungdom, der foregår i den kommende weekend 2.-3. december 2017. Det er et stort arrangement, som vi afholder i samarbejde med Badminton København/DGI og hvor klubben har mulighed for at give en masse af vores egne spillere og vores gæster en god oplevelse i badmintonhallen. 

Dette kræver dog, at der bliver ydet et stykke arbejde. Der er allerede en håndfuld, der arbejder på højtryk for at få rammerne på plads. Vi har dog brug for flere hænder til at trække læsset og gøre det til en god weekend uden at drive rovdrift på de frivillige. Jo flere vi er – jo sjovere er det også !

Klubben skal sørge for frivillige til både den praktiske afvikling i hallen (sammen med rutinerede kræfter) samt bemanding i klubcafeen, hvor klubben har en enestående chance for at få lidt ekstra i klubkassen. Sidste gang havde vi ret travlt og vi fik stor ros for hele oplevelsen, hyggen og sammenholdet. Det vil vi rigtig gerne kunne gøre igen – vi mangler blot lidt flere hjælpere. 

Meld dig til på én af vores facebookgrupper “KBK løfter i flok”, “KBK klubcafeen” eller skriv en mail til kontakt@kbknet.dk. 

Håber at se rigtig mange KBK’ere, der løfter i flok og har en rigtig hyggelig dag i hallen sammen. Tilmeld dig med det samme – vi glæder os til at se dig!