Vi træner hver lørdag fra klokken 10-14:00.

Nye badmintonspillere der gerne vil forsøge sig på banerne, skal møde op lørdage klokken 10:00 og tale med Arne Jensen. Du får let træning og spil med andre nye og lettere øvede. Mere øvede kommer så i tidsrummet 11:30 og bliver fordelt imellem andre spillere.

I vinterperioden er vi mange – sommetider op til 40 spillere fordelt på 6 baner – så sidder man over nogle minutter og snakker, puster lidt ud og gør sig klar til næste dyst.

En gang om måneden har vi en intern motionistturnering for alle, som starter klokken 11:00 og hvor vi spiller på tid. Vi samler point op, og den der i hele året får flest point får en flot præmie og en pokal til vores afslutningsfest.

Ca. engang om måneden låner vi en træner- og så øver vi serv, clear, baghånd og placering mv.

KBK’s motionister har ét hold tilmeldt til Københavnskredsens holdturnering hvor vi møder ligestillede hold fra andre klubber – dette fremgår også af vores aktivitetsplan.

Vi deltager også i andre aktiviteter, senest deltog 5 spillere fra KBK i venskabs turnering i Skotland (april 2006). Medlemmerne i KBK er flittige til at arrangere ture til Club la Santa, ski-ture og fester.

Vi byder jer hjertelig velkommen.