kristofferknudsenVi kan med stor glæde løfte sløret for at Kristoffer Sabransky Knudsen har sagt ja til at stå i spidsen for ungdomstræningen næste sæson. Kristoffer har været træner i snart 7 år, medansvar for alt fra nybegyndere til toppen af Danmarks elite. Han startede i Aabenraa og har siden hen været træner i Erritsø. Kristoffer har senest været cheftræner for ungdomsafdelingen i KMB på Amager. “Engagement og energi er to af nøgleordene i mine træninger, og det vil børnene og de unge hurtigt komme til at mærke”, fortæller Kristoffer, der tillige spiller på KMB’s 1. divisionshold, der pt. spiller om oprykning til ligaen. “Jeg har store ambitioner som træner, og er sikker på at vi i KBK kan nå rigtig langt i løbet af de næste år, for jeg hører fra Michael, at der er mange rigtigt gode spillere og et stort potentiale”. Kristoffer glæder sig til at hilse på nogle af ungdomsspillerne allerede på onsdag, når han kigger forbi KBKs talenttræning. Vi kan derudover også glæde alle med, at både Sune og Wenyan også vil være en del af trænerteamet i sæsonen 2015/16.

Velkommen til, Kristoffer.

Ungdomsspillerudvalget (USU)