Ikke bare i turneringsafdelingen med talentspillerne laves der gode resultater i KBK men så sandelig også i breddeafdelingen sker der noget.

Flere spillere fra breddeafdelingen, der træner i Øbro-huset hver mandag og torsdag og også i KBK hver fredag er blevet mere og mere vilde med badminton. Dette betyder, at vi i turneringsafdelingen har fået mere end 15 spillere fra breddeafdelingen over i talentafdelingen i løbet af denne sæson. Disse spillere er alle spillere der er gledet let og elegant ind i talent afdelingen og som klarer sig godt i konkurrencen med de talent spillere der allerede er i KBK. Dette fortæller lidt om at træningen i breddeafdelingen blomstrer i fuld flor. Herudover er flere spillere fra breddeafdelingen så motiverede, at de selv tager ud til turneringer. En af dem der har været ude er Sofie Noa Plass, som tog til Lyngby og spillede C-række, altså ikke D-række, hvor man egentlig starter, men C-række der er noget sværere. Sofie var så stærk spillende, at hun vandt C-række turneringen i Lyngby i damesingle. I finalen vinder hun 21/8, 21/19 og i semifinalen vinder hun 21/4, 21/8.

img_2164KBK ønsker Sofie Noa Plass stort tillykke med 1. pladsen i Lyngbys U15 C-række.

Herudover skal nævnes at breddeafdelingen er vokset fra ca. 150 spillere i ungdom til ca. 200 spillere siden sæsonstart i august. Hvilket betyder en medlems fremgang på ca. 65 nye spillere (husk de 15 der er overført til talent) Fantastisk stykke arbejde af vores trænere i en sæson, hvor alle andre klubber og foreningen har mistet medlemmer pga. den nye skolereform.

Undertegnede vil gerne bringe en stor tak til det gode arbejde der bliver gjort i KBK for breddespillerne. En speciel tak til Mathias Kupiec og Emilie Juul Møller der er de to hovedtrænere i breddeafdelingen.

Så sent som i vinterferien kørte de 2 trænere en natbadminton lejr for breddespillerne med stor succes i KBK. Det er initiativer som dette, der gør at børn og unge synes det er sjovt at gå til badminton. Udover den gode træning spillerne dagligt får.

Med venlig hilsen

Michael Kjeldsen Cheftræner, KBK