Kære alle KBK’ere
Helle har besluttet at søge nye udfordringer og har derfor indgivet sin opsigelse med fratrædelse ved udgangen af april 2015.
Helle har været ansat i over 10 år og har bidraget med en stor og ihærdig indsats, der har været medvirkende til en stadig vækst, nogle sunde kerneværdier samt gode forhold i klubben. Forhold, der til sammen gør, at klubben er velkendt for at være en god klub at være medlem af og spille badminton i – og at klubben ligeledes er kendt og anerkendt blandt kommunalpolitikere, skoler, badmintonklubber, DGI og lokalpressen.
Helle har med sin badmintonmæssige og økonomiske indsigt bidraget til, at klubben i dag har et godt økonomisk fundament, og Helle har igennem årene sikret stabilitet og kontinuitet ved skiftende bestyrelser.
Tak til Helle for et stort bidrag til KBK og vi ønsker alt muligt held og lykke i fremtiden.
Pbv
Arne Jensen