HUSK – tilmeldingsfrist for deltagelse i afslutningsfesten er onsdag d. 8. juni kl. 12
Kære alle ungdomsspillere og forældre i KBK
(Du kan også hente denne invitation som pdf her)
Sæsonen nærmer sig sin afslutningen og vi vil i år fejre et veloverstået fjer-år på en anden måde end vi plejer – og vi håber, I vil bakke op ved at komme og være med til at fejre vores dejlige klub og de fantastiske ungdomsspillere. Det bliver en festdag, hvor alle er velkomne til en sjov, spændende og hyggelig dag i Københavns Badminton Klub.
I år starter vi en helt ny tradition, vores sponsorløb, hvor KBKs talent- og elitespillere løber penge ind til ungdomsafdelingens udviklingsarbejde. Alle spillere på talent- og elitetræningen skal deltage (ved afbud pga. skade eller sygdom skal kontoret kontaktes). Hver løber skal have en tæller med (fx en forælder eller en søskende der kan sætte en streg pr omgang der løbes). Og det bliver rigtig sjovt hvis familien kommer og hepper!
Mens der løbes er hal, ungdomsrum og have åben med mulighed for at nyde vores klub og forhåbentligt det gode vejr.
Efter løbet samles vi i haven i KBK og spiser frokost samt fejrer årets klubmestre, pokal- og prismodtagere. Her afsløres også hvem der modtager den nyindstiftede Sparekassen Sjælland pris.
Afslutningsfesten er søndag d. 12.6.16 og programmet er:
- 10:00-11:00 – spillere fra talenttræningen løber for KBK
- 11:15-12:15 – spillere fra elitetræningen løber for KBK
- 12:15-13:00 – hygge, borddækning og køb af lodder
- 13:00- ?? – frokost, prisuddeling og masser af hygge
Pris for mad: 100,- for 15 årige og ældre 70,- for 10-14 årige 50,- for børn under 10 år.
Drikkevarer købes af Martin og Helena på dagen (kontant eller via mobile pay)
Pengene for maden betales via Mobile Pay til Charlotte på 20927206
Skriv spillerens navn ved indbetalingen – kun dette udgør en tilmelding.
Tilmelding skal ske senest onsdag den 8.6.16 kl 12:00 (der modtages ikke tilmeldinger efter fristen).
Vi håber, I vil komme og heppe på løberne og hygge jer med hinanden – og ikke mindst deltage i frokost og prisoverrækkelser.. Der vil desuden være lotteri med mange lækre præmier (så husk også at tage kontanter med til dette).
Vi glæder os til at se spillere i alle aldre og på alle niveauer – samt deres familier til en dejlig dag i KBK.
De bedste hilsner fra USU og Sponsorløbsudvalget