KBK’s gamle fane vajede over indgangspartiet, og det var tydeligt at mærke forventningens glæde blandt såvel tilskuere og spillere fra både hjemme- og udehold.

For første gang i 10 måneder skulle der spilles holdkamp i KBK-hallen – og for første gang i 8 år skulle Københavns gamle badminton-flagskib tage imod gæster i 1. division.

Heldigvis formåede hjemmeholdet at indfri træneres og tilskueres forventninger med en 6-3-sejr, hvilket tidligt på sæsonen giver en andenplads i 1. divisions pulje 2.

Inden da varmede andetholdet hallen op med en 12-1 sejr over Solrød i Danmarksserion, og på udebane afsluttede tredjeholdet en næsten perfekt KBK-dag med 9-4 over BC37 i Københavnsserien.

Se billeder fra hjemmekampene herunder.