Kære spillere (og forældre)
Tak fordi I har meldt jer til årets klubmesterskaber – 13., 14., 15., 16. og 17. maj 2024 i KBK-Hallen, Krausesvej 12, 2100 København Ø.
Vi glæder os til fem fornøjelige dage med masser af kampe i alle aldersgrupper og på alle niveauer.
96 spillere er tilmeldt, og i alt skal der spilles 169 kampe i 33 rækker, fordelt på 6 baner over fem dage.
Nogle gange er vi lidt foran tidsplanen, så for at afviklingen kan forløbe godt, skal I sørge for at være i hallen i god tid før jeres første kamp. Dette gælder dog ikke hvis man skal spille sin første kamp i første runde, som starter kl. 15.00, men sørg under alle omstændigheder for at være klar når I bliver kaldt ud.
Mange af jer har ikke prøvet at spille turneringer før, så her følger nogle gode råd/informationer:
- Meld dig til trænerne ved dommerbordet når du ankommer
- Husk at varme op
- Husk en vandflaske
- Sørg for at fylde tanken op mellem kampene (medbring snacks der giver god energi)
- Under kampe: Udvis fairplay. Er du i tvivl om bolden var inde eller ude, så giv den til modstanderen. Du kan kun dømme på din egen side af nettet.
- Forældre: Hjælp gerne med at tælle kampene (vi sørger for pointtavler), men husk at spillerne selv skal dømme kampen.
- At være til badmintonturnering indebærer ventetid mellem kampene. Brug tiden på at forberede dig på næste kamp, hygge med kammerater, spise, trække frisk luft osv.
- Det er helt almindeligt at kampene ikke starter præcis på det programsatte tidspunkt, da man ikke på forhånd kan vide hvor længe de øvrige kampe varer.
- Det har været nødvendigt at foretage sammenlægning af rækker med få tilmeldinger, og det kan betyde niveauforskel spillerne imellem i disse rækker. Alternativet havde dog været at der ikke ville være kampe til de berørte spillere.
- Det er skønt at vinde, men lige så vigtigt at have det hyggeligt med nye og gamle klubkammerater.
Der vil være trænere og (når det er muligt ift. arbejde osv.) repræsentanter for Ungdomsspillerudvalget til stede under turneringen. Tag en snak med dem hvis I har spørgsmål om kampe, turneringer, klubben, træningerne, det sociale liv i klubben eller andet.
Se turneringsprogrammet her:
Man finder sine egne kampe ved at vælge punktet ‘Spillere’ og trykke på sit eget navn. Husk at man kun kan se sine indledende kampe i programmet. Går man fx videre fra sin pulje, vil man få flere kampe.
Vises der ikke nogle kampe når man trykker, er det fordi man kun har tilmeldt sig doubler med x-makker, og det desværre ikke har været muligt for os at finde en makker.
Tilbagebetaling af deltagergebyr vil ske efter turneringen.
Bemærk endvidere:
Det er ikke muligt at få flyttet sine kampe til et andet tidspunkt, da det vil forstyrre resten af programmet og de øvrige deltagere. Hvis du bliver forsinket, så meld det til trænerne. De kan måske nå at flytte lidt rundt på selve dagen, men ellers er kampen desværre tabt.
Evt. afbud meldes til thomsen@rink.dk med angivelse af spillerens navn.
Klubmesterskaberne arrangeres af frivillige forældre, der gerne vil gøre en ekstra indsats – og lægge de timer det kræver – for alle børn og unge i KBK. Vi gør vores bedste for at få dette store arrangement til at lykkes. Hvis du har forslag til forbedringer eller bare spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os, men bare en lille påmindelse om, at vi har gjort det så godt, vi kunne det er næsten umuligt at lave et arrangement, der passer alle lige godt.
Indplacering af spillerne i A- og B-rækker og sammenlægning af rækker/aldersgrupper, er foretaget af cheftræneren. Har du spørgsmål til hvorfor dit barn er placeret i en bestemt række, skal du kontakte cheftræner Anton Tømming Larsen på antontlarsen@hotmail.com.
Mange sportslige hilsener
Emil og Pia
Pva. Trænerteamet og Ungdomsspillerudvalget (USU)