Kære alle ungdomsspillere (og forældre),
I år runder vi sæsonen af med en AFSLUTNINGSFEST i forlængelse af klubmesterskaberne (information om klubmesterskab er sendt i separat mail).
Arrangementet løber af stablen søndag den 14. juni 2026 kl. 14.00 i KBK. Her vil alle klubmestrene i alle rækker modtage deres hyldest og medaljer
Ved samme lejlighed uddeler vi også årgangspokaler og hædersbevisninger til de spillere og frivillige, som har ydet en særlig indsats i KBK i sæson 25/26.
Festen starter kl.14.00, hvor vi afvikler vores traditionelle Smash-it!-event i KBK-hallen.
Vi håber, at alle ungdomsspillere har lyst til at deltage i dette sjove event, hvor alle kan være med uanset niveau, og hvor vi sammen samler penge ind til brug for ungdomsafdelingen. Læs meget gerne mere i det vedhæftede materiale.
På dagen vil der være mulighed for at købe kage, kaffe og vand.
Vi glæder os meget til at se hele KBK’s ungdom – og alle forældre, søskende og øvrig familie er også inviteret 
Mange hilsner fra Trænerteamet og USU