Sportschefen og cheftræner for ungdom, har sammen med klubben udformet disse 2 x 10 bud for ungdomsspillere og deres forældre:
De 10 KBK-spillerbud
- Jeg møder i god tid til træning, og jeg er mentalt klar, når træningen starter
- Jeg er åben over for trænerens ideer og ser nye ting som en udfordring. Jeg træner ”op og ned” for det er en del af et velfungerende træningssystem
- Jeg spiller med mange forskellige på min træning, og jeg er en god kammerat, der tager hensyn til andre, for alle fortjener at være en del af fællesskabet.
- Jeg har dygtige trænere og jeg tager selv ansvar for min træning – også når træneren ikke er der.
- Jeg ved, at jeg ikke er en bedre person, fordi jeg er dygtig til at spille badminton. Jeg respekter alle mine klubkammerater og behandler alle ordentlig og ens.
- Jeg tænker meget på min udvikling og kun lidt på resultater.
- Jeg modtager mange gode muligheder for at udvikle mig, derfor leverer jeg noget den anden vej ved at hjælpe med frivilligt arbejde for klubben (fx sponsorløb)
- Jeg spiller holdkampe og turneringer, og når jeg gør det, er jeg opsat på at yde mit bedste og repræsentere klubben på en værdig måde
- Jeg fortæller mine forældre, hvad der sker i badmintonklubben. De bruger meget tid på mig, så det er måden, jeg betaler tilbage på.
- Det er mig, der spiller badminton, så jeg tager ansvar for min egen person – det er ikke far og mor, der fylder min drikkedunk og bærer min taske.
De 10 KBK-forældrebud
- Jeg gør hvad jeg kan, for at mit barn synes, det er sjovt at spille badminton – det er lysten, der driver værket
- Jeg har fokus på mit barns træning, proces og udvikling – og mindre på sejre medaljer og ranglistepoint.
- Jeg viser, at jeg er glad for mit barns badminton, ved at støtte op om holdkampe og turneringer.
- Jeg blander mig ikke i mit barns kendelser under kamp, og jeg motiver mit barn til at udvise fairplay både før, under og efter en kamp.
- Jeg giver opmuntring til alle spillere under kamp – ikke kun mit eget barn.
- Jeg opmuntrer mit barn både i medgang og modgang, jeg giver mere positiv vejledende feedback end kritik, og jeg hjælper mit barn til at håndtere modgang – for alle er gode i medgang.
- Jeg spørger om kampen var god, og hvad mit barn gjorde godt, for det er spillerglæden mere end resultatet, der udvikler.
- Jeg motiverer mit barn til at være en god kammerat på og uden for banen, og jeg ved, at mit barn ikke er en bedre person, fordi mit barn er dygtig til at spille badminton.
- Jeg ved at mange hjælper mit barn gennem hverdagen, så jeg betaler tilbage ved at bistå klubben med frivilligt arbejde.
- Jeg tænker på, at det er mit barn og ikke mig, der spiller badminton. Jeg giver slip, og det er mit barn, der fylder sin drikkedunk og bærer sin taske.