Opdateret tirsdag kl. 15.00 med præcisering af at man skal være under 18 for kunne deltage i træningerne. Spillere der er fyldt 18 år, skal vente til 6. maj.
Kære KBK’ere
Onsdag 21. april åbner vi igen for indendørs træning.
Unge under 18 år må komme i hallen igen og vi glæder os helt vildt i trænerteamet!
Alle træninger starter op igen – dvs. samtlige træninger på Krausesvej, i Remisen, Østerbrohuset og i Skolen på Strandboulevarden.
Kun Ekstra træning starter ikke op, og kører ikke den resterende del af denne sæson.
Du skal træne på SAMME HOLD som inden nedlukningen! Altså det hold du plejede at træne på. Hvis du har været tilmeldt flere træninger, må du selvfølgelig træne på dem alle. Hvis du er i tvivl om, hvilke(t) hold du er tilmeldt kan du skrive til konktakt@kbknet.dk.
Overordnede retningslinjer
- Højest 25 personer i hallen inkl. trænere – dvs INGEN TILSKUERE/FORÆLDRE i hallen.
- Dog kan forældre opholde sig i cafeen så længe, der ikke er flere end 10 personer.
- Ved forældre/barn hold må forældre gerne deltage som en del af de 25.
- Alle spillere til og med 18 år kan starte træning fra onsdag. Spillere over 18 år må vente til 6. maj.
- Der er ikke krav om coronapas for spillere op til 18 år eller trænere.
- Hvis du har symptomer eller været i nærkontakt med en smittet og afventer svar fra test skal du blive hjemme.
- Er du potentielt smittet ved at en klassekammerat eller en i din husstand er testet positiv skal du blive hjemme.
- Hvis du har været til træning og efterfølgende bliver konstateret smittet skal du kontakte KBK så hurtigt som muligt (kontakt@kbknet.dk), så vi kan handle hurtigt mhp smitteopsporing.
Praktiske retningslinjer
- Spillere skal vente udenfor hallen eller i foyeren indtil træneren kalder jer ind, når det foregående hold er ude af hallen.
- Dvs at al opvarmning inden egen træning og sparring på yngre hold er suspenderet
- Træningen afsluttes 5 min. tidligere, så der er tid til at pakke sammen og spritte af inden det efterfølgende hold skal i gang.
- Spillere skal forlade hallen umiddelbart efter træningen er færdig.
- Vi har fortsat fokus på at holde afstand, undgå fysisk kontakt og på afspritning og rengøring før/efter træning.
- Sprit hænderne af ved indgang til hallen
- Rengør din plads på bænken efter træning
- Der vil være klude, sprit og rengøringsmiddel til stede
- Find en plads til din taske med god afstand til de øvrige.
- Mundbind skal bæres af alle på 12 år eller derover, undtagen under selve træningen.
- Klæd om hjemmefra – omklædningsrum kan i første omgang ikke benyttes.
- Styrketræningslokale og ungerum kan ikke benyttes udenfor træningstiden.
Mere information om Badminton Danmarks og DGIs retningslinjer kan findes her:
Anbefaling_Covid19_Indendoers-210421_2.pdf (badminton.dk)
Vi starter lidt stille op i træningerne med fokus på at få gang i boldføling, bevægelse og motivation.
Vi kan allerede nu love, at såfremt det bliver muligt, vil vi fortsætte al træning helt frem til sommerferien (dvs. til og med uge 25, sidste træning 25. juni).
Med hensyn til turneringer og andre begivenheder resten af sæsonen må vi vente lidt endnu. Det ser ud til at åbne turneringer starter op igen i maj, mens holdturneringen er aflyst resten af sæsonen. Vi ved endnu ikke, hvad der bliver mulighed for, men håber selvfølgelig stadig at vi kan afholde klubmesterskaber og tage til DM og DMU (18-20. juni).
Skriv endelig hvis i har spørgsmål!
Med sportslig hilsen
Sune Levy Thomsen
Cheftræner KBK Ungdom