Alle ungdomsspillere kan spille turneringer – uanset hvor øvet man er.
De individuelle turneringer er en god måde at møde jævnaldrende børn fra andre klubber på og måske spille med kammerater fra KBK. De fleste børn synes, det er både sjovt og spændende at spille turneringer.
Spillerne er delt op i alder og rækker alt efter niveau og møder derfor spillere på nogenlunde samme niveau, når de er ude til individuelle turneringer. Hvis man skal rykke fra et niveau til et andet, skal man samle point – og dette gør man primært via de individuelle turneringer.
Sådan tilmelder man sig
For at melde sig til en turnering skal man oprette sit barn med en spillerprofil på Badmintonplayer.dk.
På Badmintonplayer.dk kan man se hvilke turneringer, der passer til barnets alder og niveau, og man kan tilmelde og betale.
Læs vejledning om oprettelse af profil og tilmelding her på badmintonplayer.dk
Hvis I har spørgsmål vedr. individuelle turneringer og tilmeldinger, er I altid velkommen til at kontakte USU på kontakt@kbknet.dk
KBKs turneringer
KBK arrangerer hvert år øveturnering for nye KBK-spillere, så de kan lære, hvordan man spiller turnering. Det er kun for KBKs egne medlemmer.
Vi afholder også et par turneringer i løbet af året for de mere øvede spillere. Her deltager også spillere fra andre klubber.
Se i vores oversigt/årsplan hvornår den næste KBK-øveturnering eller KBK-turnering finder sted.
Hvis I har spørgsmål vedr. Individuelle turneringer og tilmeldinger, er I altid velkomne til at kontakte USU på kontakt@kbknet.dk

